Kunder

Jeg opsøgte Anne Kirstine fordi jeg, efter besøg hos praktiserende fysioterapeut, ikke kunne få hjælp til min hovedpine. En smerte som kunne vare fra 1 til 14 dage, kun afbrudt af enkeltstående dage uden hovedpine. AK gennemarbejdede ved hvert besøg min krop og fandt ud af hvor jeg havde spændingerne.

Ved samtaler før og under behandlingen fik jeg gode råd, som skærpede min opmærksomhed på de muskelgrupper og de situationer hvor jeg spændte i kroppen. Ligeledes fandt vi sammen ud af hvorfor jeg var anspændt samt hvilke oplevelser der lå til grund for min hovedpine. Alt dette har betydet, at jeg nu lever uden smerter, og hvis den er på vej, har fået en metode til at slappe af og dermed komme hovedpinen i forkøbet så den ikke mere får magten over mig. I tilgift har AK`s behandling betydet at jeg har fået en god fornemmelse af hele min krop, lært de forskellige muskler at kende, og generelt fået det betydelig bedre med mig selv.

Karin
Haderslev 2008